Spring til indhold
Gratis beta. Ingen konto, ingen tilmelding.

Forbered din 1:1 på fem minutter, uden at lede i gamle noter

Kadens skriver et oplæg til samtalen ud fra jeres historik, de åbne aftaler og dine egne stikord. Du retter til, før du bruger det. Dine noter ligger i en mappe på din egen maskine.

Kender du det?

1:1'en starter om lidt, og du kan ikke huske, hvad I aftalte sidst

01Du noterer i en notesbog eller husker det i hovedet. Det føles nærværende i samtalen, men er næsten umuligt at holde opdateret bagefter.
02Selv når du skriver ned, kan du ikke huske alle aftaler på tværs af dine medarbejdere.
03Det svære er ikke at holde aftalerne. Det er at få opfølgningen planlagt, så den faktisk kommer med til næste samtale.
04Og forberedelsen bliver ofte til et hurtigt kig i gamle noter, lige før mødet starter.

Kadens tager den del: husker aftalerne, planlægger opfølgningen og gør dig klar til samtalen.

01 · Forbered

Et oplæg klar, før du sætter dig ned

Skriv et par stikord, og Kadens bygger et oplæg ud fra jeres seneste samtaler, de åbne aftaler og det, der går igen hos den enkelte over tid. Du redigerer frit, før du bruger det.

Sofie Lund
UX-designer · 1:1 i dag 13.00
Oplæg fra AI

Opfølgning fra sidst

Feedback på onboarding-dokumentet mangler stadig, og workshoppen om designsystemet er ikke booket endnu.

Forslag til samtalepunkter

Sofie faciliterede sin første design-critique alene. Følg op på hvordan det gik, og hvad hun tog med sig.

Spørgsmål til samtalen

Hvad dræner din energi i denne uge? Er der noget jeg kan tage af din tallerken inden lanceringen?

Åbne opfølgninger
Send feedback på onboarding-doc
Book workshop om designsystemet

Ved klik på "Generér oplæg" sendes profilnoter, opfølgninger og seneste samtaler til din valgte AI-udbyder. Ellers forlader intet din maskine.

Anders Bay
Udvikler · samtale i gang
Skriver noter
Rå note · gemmes uredigeret

Anders er frustreret over uklare krav på betalingsflowet. Vil have mig med til næste refinement. Aftalt: jeg deltager onsdag og hjælper med at skære scope. Følg op på om det hjalp.

02 · Hold samtalen

Tag noter, som du plejer

Skriv løst undervejs, uden at tænke på struktur. Noterne gemmes altid, præcis som du skrev dem, og bagefter foreslår Kadens de aftaler, der gemmer sig i dem.

03 · Følg op

Aftalerne kommer med til næste samtale

Du godkender det, Kadens har foreslået, og aftalerne lander i én liste på tværs af teamet. Når du forbereder næste 1:1, er de åbne opfølgninger med i oplægget af sig selv.

Åbne opfølgninger
På tværs af teamet
3 opfølgninger
Sofie Lund · send feedback på onboarding-doc
Anders Bay · deltag i refinement onsdag
Mette Krogh · præsenter analysen på teammødet i uge 34

Alt bliver liggende som læsbare filer i din notemappe.

Fortrolighed

Dine noter handler om mennesker. Derfor bliver de på din maskine

En 1:1-note kan handle om trivsel, helbred eller en svær periode. Derfor gemmer Kadens alt i en mappe, du selv vælger. Der er ingen server hos os, og vi kan ikke se dine noter.

Filer i din egen mappe

Alle noter er almindelige markdown-filer i en mappe, du selv vælger. Du kan læse, flytte og sikkerhedskopiere dem uden Kadens.

~/Kadens-noter/

Ingen konto, ingen server

Der findes ingen konto og ingen database hos os. Vi kan ikke læse dine noter, for de ligger et sted, kun du har adgang til.

AI kun med din egen nøgle

Kadens kalder kun AI, når du klikker, og kun med din egen API-nøgle. Du kan altid se, hvad der bliver sendt, og til hvem.

Ingen cookies, intet banner

Vi tæller anonyme besøg på siden her, uden cookies og uden at kunne identificere dig. Selve appen sporer ingenting. Derfor er der stadig ikke noget cookie-banner.

Hvem står bag

Bygget af en leder, til eget brug først

Kadens er lavet af en dansk teamleder, der selv holder 1:1-samtaler hver uge og var træt af noter i hovedet og i en notesbog, der aldrig blev fulgt op. Værktøjet bliver brugt til rigtige samtaler hver uge, og det, der ikke fungerer i praksis, ryger ud igen.

Spørgsmål

Spørgsmål og svar

Hvor ligger mine data?
I en mappe du selv vælger på din egen maskine. Kadens har ingen server og ingen konto, og vi kan ikke se dine noter. Filerne er almindelig markdown, som du kan læse uden appen.
Hvad sendes til AI-udbyderen, og hvornår?
Kun når du selv klikker på en AI-handling, og kun med din egen API-nøgle. Ved "Generér oplæg" sendes profilnoter, opfølgninger og seneste samtaler til den udbyder du har valgt. Ved "Afslut samtale" sendes dine noter. Intet sendes automatisk, og intet passerer en server hos os.
Hvad koster det?
Kadens er gratis, mens det er i beta. Det kommer til at koste noget senere, og det melder vi ud i god tid. Skriver du dig på ventelisten, hører du det først og får rabat som tidlig bruger.
Hvilke browsere virker?
Chrome og Edge. De er de eneste browsere der kan gemme direkte i en mappe du vælger på din maskine. På Mac kan du hente desktop-appen, som virker uafhængigt af browser. Hent Kadens til Mac
Er der en app til computeren?
Ja. Der er en Mac-app nu (Apple Silicon), og en Windows-version er på vej. Se hent-siden
Kan jeg tage mine data med mig?
Ja. Dine noter er almindelige markdown-filer i din egen mappe. De kan læses, flyttes og sikkerhedskopieres uden Kadens.

Desktop

Foretrækker du en rigtig app?

Kadens findes som native Mac-app med automatiske opdateringer. Samme lokale data, bare uden browser.

Gratis beta. Ingen konto, ingen tilmelding.

Prøv Kadens i dag, eller følg med

Du kan gå direkte i gang uden at oprette noget. Vil du hellere vente og holdes opdateret, så skriv dig på ventelisten.

eller

Du tilmelder dig nyheder om Kadens. Afmeld når som helst med ét klik. Privatlivspolitik